z5

Det er vigtigt at elske sig selv. Især når det kommer til en kærlighedsrelation til et andet menneske, for hvis ikke du kan elske dig selv, hvem kan du så i virkeligheden elske? Det er selvfølgelig blot én måde at se det på, og der ville kunne findes en masse forskellige formler for, hvordan kærligheden udstrækker sig. Men ikke desto mindre, er det vigtigt at føle sig godt tilpas i sig selv og føle sig sund og rask. 

Med sundhed som grundlag, har man et godt fundament for psyken, og disse ting er faktorer, der spiller en rolle i et godt forhold.

sundhed

Hvad er kærlighed?

Kærlighed er først og fremmest et stort ord, der rummer en stor diversitet. Den er fyldt med de stærkeste følelser, man kan føle, og samtidig er det helt nede på dagligdagsplanet. Man bliver konfronteret med kærligheden hver evig eneste dag. Det kan være i eget forhold, i en  familierelation, når man hører musik, og når man kigger rundt på gaden. Og følelsen er ikke entydig, for den kan berøre to modsatte poler – nemlig en overdrevet lykke og en kæmpe sorg. 

Kærlighed er nemlig den intense måde at indgå i et forhold til andre mennesker. Man sætter hele sin skæbne, hele sit væsen i en andens hænder og begge parter har en del af hinanden, som der skal værnes om. Og derfor kan kærlighed være skrøbelig, hvis den ene part føler, at der ikke bliver værnet tilstrækkeligt, og så kan det føre til miskommunikation. 

Man kan vist roligt sige, at kærligheden er en ramme for alt det, vi foretager os. Vi planlægger ud fra det, vi drømmer ud fra det, vi flytter ud fra det, vi stræber efter det. Det er en menneskelig mekanisme, som vi får med helt fra barnsben i kærligheden til vores forældre. 

Moderne kærlighed 

Tilgangen til kærlighed har ændret sig meget gennem tiden og lige så vel, som sociale medier spiller en stor rolle, når man b.la. snakker om kropsidealer og det perfekte liv, så har det også haft en påvirkning på måden, hvorpå kærligheden opstår. 

Både på instagram, hvor man ikke skal lede længe for at finde et billede af en sød pige eller sød dreng, hvorefter det kan starte med et ‘follow’ og håbe på, at det er gensidigt. Bare ved et enkelt klik på telefonen, har man vist, at der er interesse. Også den velkendte app ‘tinder’- hvor mange finder deres kærlighed – går ud på at swipe efter den udkårne. 

Så fælles for den moderne kærlighed er, at man møder hinanden med en forventning og en forudantagelse om, at der er potentiale for en fremtid sammen. Førhen ville man måske møde hinanden og vurdere ud fra snakkene, man har, om der er kemi og derefter tage stilling til, om man skal mødes igen. 

familie

Kærlighed på forskellige måder

Kærlighed kan føles på mange måder. Man kan have en kærlighed til materielle ting, man kan opleve at føle en stor kærlighed til at spille og lytte til musik, og størst af alt, kan man have en enorm kærlighed til et andet menneske. Denne kærlighed opstår allerede helt fra spæd, hvor den givet er ubetinget fra det øjeblik, der er nær kontakt mellem et lille barn og en forældre. Her fremkommer en følelse af, at et andet menneske pludselig er vigtigere end alt andet og end en selv. 

Faktisk spiller barndommen og tilknytningen til en forældre derfra også en stor rolle i et senere forhold, og man vil opleve kærligheden på forskellig vis, alt efter hvilken opvækst man har haft. Det kan være følelser som jalousi og nervøsitet, der spiller en rolle og er spor fra en barndom med manglende anerkendelse. Alle de forskellige kærligheder, man kommer til at opleve gennem livet, vil altid føre noget med sig til den næste relation til et andet menneske. Derfor er det vigtigt, at man træder varsomt, når det handler om den følelsesmæssige tilknytning mellem to individer, for det kan sætte varige spor på både godt og ondt.