Find din næste store kærlighed på internettet

Langt størstedelen af de forhold man hører om i dag mellem unge mennesker og endda generationen fra 50’erne og 60’erne har fået deres rodfæste fra internettet. I vores teknologiske samfund har vi meget travlt med arbejde, studie, arbejde og fritidsaktiviteter, foruden alt dette skal der også handles ind, laves mad og holde huset eller lejligheden i nogenlunde orden. Derfor er der mange singler, der finder hinanden på nettet, hvor der findes utallige hjemmesider og datingservices for singler, der ønsker at finde en ny kæreste, en ny bedste ven eller blot et engangsknald. Man kan dårligt åbne sin browser uden at blive bombarderet med tilbud om villige singler, der gerne vil mødes her og nu, og selvom mange af disse tilbud er til for at lokke en ind på hjemmesiden kan der sagtens findes positive mennesker, der er ude efter det samme som en selv. Der har været stor snak om de større datingservices, hvor man som bruger skal betale på månedlig basis for at have sin profil dér og kunne se de beskeder, der bliver sendt til en. Men som forbruger kan man også med fordel vælge nogle af de hjemmesider, hvor man ikke nødvendigvis behøver at betale på månedlig basis, på denne måde fratages man også det usynlige pres om hurtigt at finde sin næste partner, da man ellers skal betale for endnu en måned.

Fordelene opvejer ulemperne når man søger kærlighed online

Der er både fordele og ulemper ved at lede efter sin kommende partner på nettet, fordelene kan være at man kan komme ud, både i ens nærområde, men også søge i fjernområderne, for at finde den perfekte ’one-and-only’. Der kan være fordele som at man i starten kan være nogenlunde anonym og f.eks. selv bestemme, hvor meget af en selv, både kropsmæssigt og personlighed, man ønsker at den potentielle partner skal se og vide. Dette medfører dog at mange ender med at skjule deres bedste sider, såvel som de sider man ikke ønsker skal frem i lyset før man har kendt hinanden i et stykke tid. Nogle af de ulemper, der er ved at date personer fra nettet kan naturligvis være at de ikke ender ud med at være den person man havde forventet, dette kan både være i forhold til alder, udseende, navn og personlighed. Det er meget let at snyde, hvis man blot nøjes med at skrive sammen indtil man aftaler et eventuelt møde, her kan apps som snapchat være behjælpelige med at få indblik i en potentiel kommende partners liv og væremåde, da mange sender snaps i forbindelse med positive og negative oplevelser i løbet af ens dag. Den måde, hvorpå man vælger at mødes kan være både positiv og negativ, vælger man at mødes på et offentligt sted kan der være problemer med at begge parter er generte i det offentlige rum, måske endda nervøse for at rende ind i nogle bekendte, men der kan være større problemer ved at mødes privat første gang, da dette ofte ender i utænkt intimitet eller akavethed, hvis man alligevel ikke er et match.

 


Artiklen er udtryk for skribentens holdning og er ikke redaktionelt indhold.