Gift dig aldrig, men tag en ven – ham kan du altid få byttet igen

Det er desværre sjældent at man med det samme finder sin eneste ene, langt de fleste mennesker skal igennem en masse forhold før man finder den partner man skal være sammen med resten af sit liv – hvis man da overhovedet finder ham eller hende. Dette ses også i det stigende antal skilsmisser man ser både i Danmark og i resten af verden, mennesker der har forelsket sig i en ung alder gifter sig med drømmen om at stifte familie og få villa, vovse og volvo, dog er denne drøm langt fra mulig for mange, da vi som mennesker konstant udvikler vores identitet og personlighed. Man kan være noget så forelsket når man finder sig en ny partner, dog er der mange der efter nogle måneders dating indser at den person de har kaldt ’deres egen’ i virkeligheden ikke er den, man troede de var. Dette skyldes at mange mennesker ubevidst laver om på sig selv for at please sin nye partner, således at forelskelsen kan tage rigtigt fat, men i disse tilfælde er det selve forelskelsen man har forelsket sig i, og ikke den aktuelle person bag sværmeriet.

Sådan vurderer du forholder

En god tommelfingerregel i denne retning kan være at lave en evaluering af forholdet og sin partner efter tre måneder, da man her oftest vil være begyndt at vise sine sande sider, holdninger og vaner, hvilket kan gøre at man ikke længere ønsker at være sammen med vedkommende. Man skal dog huske på, at kærligheden ikke forsvinder helt, den damper blot over på en ny person, der kan få glæde af kærligheden og hyggen der følger med at have en kæreste. Et godt gammelt ordsprog lyder som følger ’gift dig aldrig, men tag en ven – ham kan du altid få byttet igen’, med dette menes det at man ikke skal date den første og den bedste, dog skal man først lade et venskab blomstre op således at man kan lære hinanden at kende uden med det samme at binde sig. På denne måde kan man hurtigt se om der er belæg for at et forhold vil kunne fungere, at man deler de samme holdninger – eller i det mindste kan holde sin partners holdninger ud. Det kan være i forhold til at se sin potentielle kommende partners vaner an før man en dag vågner op til endnu et gulv fyldt med knoldesokker, hvilket kan irritere enhver kvinde – eller mand. Der er dog ingen grund til at gå i panik, hvis man med det samme ikke finder ’the one’, han eller hun er derude et sted, nogle gange skal man bare igennem mange forskellige for at finde ud af, hvilke kvaliteter man ikke ønsker at en kommende partner besidder. Har man f.eks. været sammen med en person, hvor intimitet ikke var i højsædet, men man følte at dette manglede i forholdet, ved man jo at den ens drømmekæreste skal besidde kvaliteten at kunne putte og kunne lide dette. Dette indgår også i ens kærlighedskarriere, at man kan skelne mellem forskellige kvaliteter og senere hen trække på erfaringerne.

 


Artiklen er udtryk for skribentens holdning og er ikke redaktionelt indhold.